Sektoren i tal: UCITS
- Antallet af UCITS (se beskrivelse under “Om statistikken”) i Danmark har siden 2015 ligget relativt stabilt i intervallet 49-64. Ultimo 2025 var der 55. Også antallet af investeringsforvaltningsselskaber har i samme periode ligget stabilt i intervallet 11-15. Ultimo 2025 var der 13.
- Aktiver under forvaltning (AuM) udgjorde ultimo 2025 i alt 1.640 mia. kr. Det svarer til en stigning på 34,5 pct. siden primo 2020, hvor AuM udgjorde 1.220 mia. kr. Af den samlede AuM var 255 mia. kr. placeret i værdipapirfonde, mens de resterende 1.385 mia. kr. var placeret i investeringsforeninger.
- Den danske UCITS-sektor er fortsat domineret af aktiv forvaltning. Ultimo 2025 var 1.400 mia. kr., svarende til 85 pct., aktivt forvaltet, mens 240 mia. kr., svarende til 15 pct., var passivt forvaltet. Dette mønster er ikke nyt: Primo 2020 udgjorde aktiv forvaltning ca. 90 pct. af den samlede AuM.
- UCITS’ investeringsstrategier fordeler sig på aktie-, obligations- og blandede afdelinger. Ultimo 2025 var ca. 50 pct. af AuM placeret i aktieafdelinger, ca. 30 pct. i obligationsafdelinger og de resterende ca. 20 pct. i blandede afdelinger. Fordelingen har ændret sig moderat siden primo 2020, hvor obligationsafdelinger udgjorde den største andel med ca. 45 pct., mens aktie- og blandede afdelinger udgjorde henholdsvis 37 pct. og 16 pct. De resterende 2 pct. var placeret i hedgeafdelinger, som i dag udgør 0 pct.
- Nettoaktivværdien (NAV) udgjorde ultimo 2025 1.605 mia. kr., svarende til en stigning på 47 pct. siden primo 2020, hvor NAV udgjorde 1.090 mia. kr. De primære investorer er husholdninger og finansielle selskaber, som ultimo 2025 hver især stod for omkring 40 pct. af investeringerne. De resterende 20 pct. var fordelt på ikke-finansielle selskaber med 5,5 pct., offentlige investorer med 3 pct., non-profit-institutioner med 2,5 pct. og investorer uden sektorklassifikation med 9 pct.
- Nettotransaktionerne udgjorde i 2025 i alt 85 mia. kr., hvilket er på niveau med 2020–2021, mens de i perioden 2022–2024 udgjorde mindre. I absolutte termer er hovedparten af nettotransaktionerne over de seneste fem år tilgået aktivt forvaltede fonde, mens passivt forvaltede fonde har haft den højeste tilgang relativt til deres størrelse.
- Omkostningsprocenten af den gennemsnitlige formue under forvaltning for både aktivt og passivt forvaltede UCITS-fonde har siden 2020 ligget på et relativt stabilt niveau. For aktivt forvaltede fonde udgjorde medianomkostningsprocenten 0,79 ultimo 2025, hvilket er et fald på 0,11 procentpoint siden 2020. For passivt forvaltede fonde var medianen 0,31 pct. i 2025, svarende til et fald på 0,05 procentpoint siden 2020.
- Omkostningsprocenten var gennem hele perioden lavere for passivt end for aktivt forvaltede fonde. Forskellen mellem de to forvaltningsformer har været forholdsvis stabil siden 2020. Variationen i omkostningsprocenten, målt ved interkvartilafstanden, er større for aktivt end for passivt forvaltede fonde. Denne forskel i spredning var også stabil over perioden.
Figur 1: Antal UCITS og investeringsforvaltningsselskaber under tilsyn
Figur 2: Aktiver under forvaltning efter fondstype, forvaltningstype og strategi
Figur 3: Nettoaktivværdi efter investor og nettotransaktioner i fondene efter forvaltningstype
Figur 4: Omkostningsprocent efter forvaltningsmetode
Tabel 1: Virksomheder, der indgår i sektoren i tal: Investeringsforvaltningsselskaber
Listen over aktive investeringsforvaltningsselskaber kan findes her: https://virksomhedsregister.finanstilsynet.dk/
Tabel 2: Virksomheder, der indgår i sektoren i tal: UCITS
Listen over aktive UCITS kan findes her: https://virksomhedsregister.finanstilsynet.dk/
Om statistikken
Sektoren i tal for fonde sammenfatter nøgletal for UCITS-fonde. UCITS-fonde (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities) er investeringsforeninger reguleret efter EU’s UCITS-direktiv. De er underlagt harmoniserede krav om bl.a. risikospredning, likviditet og investorbeskyttelse og kan markedsføres bredt til detailinvestorer i hele EU/EØS. UCITS-fonde investerer typisk i likvide og omsættelige værdipapirer som aktier og obligationer. UCITS-fonde bliver typisk forvaltet af investeringsforvaltningsselskaber eller udenlandske administrationsselskaber.
UCITS-fonde opdeles i tre juridiske strukturer: investeringsforeninger (INF), værdipapirfonde (VPF) og selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV). Sidstnævnte benyttes dog ikke i Danmark. Både investeringsforeninger og værdipapirfonde er omfattet af UCITS-reglerne, men adskiller sig i deres retlige konstruktion. Investeringsforeninger er selvstændige juridiske enheder, der ejes af investorerne gennem investeringsbeviser. De har en generalforsamling og en bestyrelse, mens den daglige ledelse og drift varetages af et investeringsforvaltningsselskab. Værdipapirfonde er derimod ikke selvstændige juridiske enheder, men udgør en økonomisk enhed i det selskab, der administrer fonden. Fonden oprettes og administreres af et investeringsforvaltningsselskab, og investorerne har ikke medlemsrettigheder som i en investeringsforening.
UCITS-fonde kan desuden opdeles efter forvaltningstype i henholdsvis aktivt og passivt forvaltede fonde. I aktivt forvaltede fonde træffer porteføljeforvalteren løbende investeringsbeslutninger med henblik på at opnå et afkast, der overstiger et sammenligneligt marked eller benchmark. I passivt forvaltede fonde tilstræbes derimod at følge udviklingen i et givent indeks, typisk ved helt eller delvist at replikere indeksets sammensætning.
UCITS-fonde kan også opdeles efter deres overordnede investeringsstrategi. Aktiefonde investerer primært i aktier, mens obligationsfonde investerer i obligationer. Blandede fonde kombinerer investeringer i både aktier og obligationer. Herudover findes fonde med mere fleksible investeringsstrategier, bl.a. hedgefonde indenfor UCITS-rammen, som i et begrænset omfang kan anvende afledte finansielle instrumenter og shortpositioner indenfor de gældende regulatoriske rammer.